5G

Har du hørt om det helt nye superhurtige 5G-netværk? Hvis ikke er det ikke så underligt, for det er faktisk ikke tilgængeligt endnu. Men det er lige på trapperne efter, at TDC har testet det og nu er parat til at præsentere det for de danske forbrugere. Det nye 5G-internet er 65 gange hurtigere end det 4G-netværk vi bruger nu. De muligheder det åbner for vil betyde rigtig meget for udviklingen frem over. Men det er naturligvis dyrt at få det nye netværk kørt i stilling og implementeret. Sådan er det desværre med al ny teknologi. Her kan du læse, hvilke muligheder 5G-internettet bringer både for dig og for samfundet i fremtiden.

5G – Superhurtigt internet

Det er svært at forestille sig, hvor hurtigt 5G-netværket er i brug. Det er meget hurtigt! Forbrugerne vil opleve, at et link, en app osv. straks aktiveres, når der trykke på det. 5G-netværkets hastighed kommer nemlig op på 1,9 gigabit per sekund. Til sammenligning har 3G-netværket en hastighed på 3 megabit per sekund og, 4G-netværket har en hastighed på 40 megabit per sekund. Det store spring består i at 3G-netværket og 4G-netværket opererer med megabit, hvorimod 5G opererer med gigabit.
Læs om dækningen af 5G i Danmark her

Den store forskel

Står du for eksempel og skal downloade en film, vil forskellen på de tre ovennævnte netværk være markant. Drejer det sig for eksempel om en såkaldt 4K film, der beløber sig til 100 Gigabit, kan du se forskellen på den gennemsnitlige downloading-hastighed her:

  • Med 3G-netværk vil der gå 74 timer før filmen er downloadet
  • Med 4G-netværk vil der gå 7,4 timer før filmen er downloadet
  • Med 5G-netværk vil der gå 5,4 minutter før filmen er downloadet

Optimeringsmuligheder både offentligt og privat

Den store tidsbesparelse, som 5G repræsenterer vil betyde meget i forhold til udviklingen i samfundet. Mange ting kan ske betydeligt hurtigere og den forsinkelse, der har været generende for vores internetforbindelser vil forsvinde. Det er noget som både det offentlige og private erhvervsliv vil nyde godt af og, som vil hjælpe dem i deres arbejde mod digitalisering og optimering af drift og systemer.

5G skaber vækst i EU

Også for EU vil det nye 5G betyde meget. Det vil få en betydelig indflydelse på økonomien i Europa. Faktisk har EU-kommissionen beregnet at 5G, hvis netværket benyttes overalt i EU, vil betyde mange nye jobs. 5G kan være udgangspunktet for udviklingen af ny teknologi og kan dermed potentielt skabe i omegnen af 2,3 millioner nye jobs. Fra 2025 vil det øge hele EU’s vækst med hele 800 milliarder kroner om året. Desværre må vi danskere indstille os på at være lidt tålmodige. Der kan gå fra 3 til 5 år, inden vi kan surfe en tur på det nye supernet. Først skal TDC nemlig bygge de mange nye antenner, der gør 5G tilgængeligt for os danskere.

Revolutionerende muligheder med 5G

Udviklingsmæssigt åbner 5G-internettet for nogle muligheder, der potentielt kan revolutionere vores samfund. For eksempel:

  • Selvkørende biler: Det superhurtige netværk vil gøre det muligt for selvkørende biler at kommunikere indbyrdes med en hastighed, der gør dem sikre i trafikken. 4G er for langsomt og skaber risiko for trafikulykker.
  • Fjernstyrede operationer: 5Gs hurtighed gør det muligt for kirurger i fremtiden at udføre komplicerede operationer gennem fjernstyrede robotter. Det vil revolutionere den måde sygehusvæsnet fungerer på i dag.
  • Internet of Things: Det er det nye begreb indenfor den elektroniske verden. Internet of Things betyder, at elektroniske ting i fremtiden kan kobles til internettet via en integreret internetforbindelse. For eksempel vil det åbne for intelligente hjem i betydningen, at en kunstig intelligens ordner mange af de praktiske ting i hjemmet og måske i ens liv overordnet set. I USA er der for eksempel allerede 25 millioner, der har en elektronisk assistent, der er stemmestyret.